Lider du af oppustethed og luft i maven mens du spiser og efter, så læs med her!
En generel regel når du spiser og især hvis du har førdøjelseproblemer, så skal du undgå at drikke en masse væske med maden.
Du tænker nok, at dette lyder meget mærkeligt og det går da også imod det vi er vant til, men det gør det ikke mindre vigtigt.
Når din mave begynder at modtage maden du spiser, begynder den at producere saltsyre, hvilket er godt, den begynder simpelthen at gøre alt maden til mos og da syre har en masse varme, hjælper det derfor med at nedbryde maden. Uden den ville du døje med fermentering, luft i maven, oppustethed og det kan endda skabe refluks.
Det der sker, når du drikker for meget væske, er at det fortynder mavesyren og forhindrer derved en ordentlig nedbrydning af maden.
Derfor er det så vigtigt, at du ikke drikker en masse vand eller andet væske med dit mad.
Det samme gælder faktisk også hvis du overspiser ved hvert måltid, det kan din mave slet ikke følge med til. Stop med at spise inden du føler dig fuldstændig mæt!
Du har selvfølgelig brug for vand og det bedste tidspunkt at drikke vand på er 30 min før indtagelse af mad og ellers en times tid efter maden, men gerne lidt længere!
Det er dog ok at drikke lidt væske med maden. Sip til lidt lunket vand og drik aldrig iskoldt vand/væske til maden. Du har brug for at maven brænder, når du fordøjer.
Det bedste du kan drikke sammen med maden er ingefær-the. Ingefær er en naturlig urt, som støtter fordøjelsessystemet, er varm og brænder lidt.
Du kan også bruge lunkent vand med lidt æblecideræddike, økologisk og med grums i flasken er bedst. Det hjælper med at sænke PH-værdien og indeholder mineraler, som kommer ind i blodstrømmen og er basisk, ligesom citron.
Jeg ved godt at de fleste i sommerperioden elsker kolde drikke og det er også fint, men du kan altid drikke dem udenom måltiderne.
Jeg håber at du kunne bruge denne viden og del den endelig med andre, som har bøvl med fordøjelsessystemet.
Ha’ en dejlig dag.
Christinna